Jeg hedder Cecilie Borregaard og er 23 år. Jeg bor i Hvalsø og har boet her mere eller mindre hele livet.

Jeg er i juni 2021 blevet godkendt, som privat pasningsordning og blev godkendt til at starte med 3 børn. Jeg har efter flere tilsyn fra kommunen, nu fået lov at åbne en 4. plads i min private pasningsordning.

3 pladser er afsat, men har stadig 1 ledig plads tilbage pt.

Jeg kan godt lide at være kreativ, nyde udelivet og bruge alt hvad naturen har at byde på som læringsmiljøer og så kan jeg godt lide at bruge tid i køkkenet.

Jeg har tidligere været konditor-elev og har derfor både hygiejne bevis og udvidet førstehjælpskursus med mig.

Jeg har arbejdet gennem flere år i forskellige institutioner og har det seneste år været fast i en institution ikke så langt fra min bopæl. Derudover har jeg 5 søskende i alderen 2-16 år og begge mine forældre har også privat pasningsordning her i byen. Alt dette kan jeg drage en masse erfaring fra.

Her hos mig bliver der lagt vægt på:

Kreativitet

Motorik

Udeliv

At gøre børenene selvhjulpende